Træpiller, hvad er det?
Træpiller er en af de nyere former for ikke-fossilt brændstof. I princippet er dét det samme som ganske almindeligt træ, der er dog tale om et nyt format af træet, som altså er en anden måde at brænde træ af på. Fremstillingen af træpiller består af spåner og savsmuld, som varmes op til 70 grader celsius. Der frigives stoffer i træet, som fungerer som lim ved denne temperatur, som for træet virker som bindeled, når det skal presses sammen til træpiller. Der er dermed tale om et 100 % rent produkt, der ikke udskiller skadelige stoffer ved forbrænding.

Træet som anvendes, stammer oftest fra restprodukter fra træindustrien og fra træ, der havner på genbrugsstationer. Træpiller løser altså diverse affaldsproblemer, og er naturligvis CO2-neutralt. Dette betyder, at dét CO2-udslip der er ved forbrændingen af træpillerne, svarer til præcis den samme eller en mindre mængde af den kuldioxid, som det oprindelige træ optog under sin vækst. Derudover efterlader en forbrænding af træpiller en mængde aske, som kan fungere som gødning.

I Danmark er der regler om, at træpiller der fremstilles i Danmark maks. må indeholde 1 % affaldsstoffer, og man kan derfor være sikker at få et produkt, der ikke skader naturen nævneværdigt.

træpiller

Hvilken slags træpiller er bedst?
Der findes stadig forhandlere herhjemme, som importerer træpiller fra udlandet. Du kan derfor godt risikere at få et produkt, der ikke lever op til samme strenge regler som i Danmark. Heldigvis er de fleste producenter både i ind- og udland efterhånden godt klar over, at de fleste kunder foretrækker et så rent produkt som muligt.

Træpiller produceres af mange forskellige slags træsorter, og udseendet på træpillerne kan derfor variere meget fra producent til producent. Du skal dog være på vagt overfor produkter, der hovedsagligt består af farverne rød, blå, grøn og hvid, da der ofte findes et højt indhold af affaldsstoffer i disse. Et trick og den nemmeste måde at genkende træpiller af god kvalitet på er, at lugte til det. Hvis træpillerne lugter af træ både før og efter afbrænding, kan du være helt sikker på, at der er tale om en god kvalitet.