Giv dit hjem et pift med downlights

7b6587e5b945d4d842e37996baf3272a

Trænger du til forandring?

Jeg gjorde i hvert fald! Jeg snakker dog ikke om den store livsforandring, hvor jobbet, manden eller bopælen bliver skiftet ud. Men kender I ikke dét, at man bliver en smule træt af at kigge på det samme, som man har gjort i adskillige år, når man kommer hjem fra arbejdet efter en lang og hård dag? Dén følelse gik jeg i hvert fald længe og havde, og mine øjne skreg simpelthen til sidst om noget forandring. Det var dog lidt af en kamp at få min mand med på idéen, da han da ikke kunne se, hvorfor vi skulle til at lave en hel masse om og bruge en masse penge på sådan noget. Men sådan er mænd jo nu engang. Heldigvis endte det dog med, at jeg fik min vilje! Vi gik, og snakkede lidt frem og tilbage om, hvad vi kunne have lyst til, at der skulle ske.

Vi besluttede os for at få lavet et nyt køkken, som i øvrigt trængte til at blive skiftet ud, da det var det samme, som da vi flyttede ind for godt og vel 6-7 år siden. Møblerne i stuen skulle også skiftes ud, og så ville vi også vælte en væg, så vi fik lidt mere lys ind i køkkenet.

Jeg har altid været lidt træt af at have lamper stående og hængende, så vi valgte også, at mere eller mindre alle lamper skulle skiftes ud til fordel for downlights. Til Jer der ikke ved, hvad downlights er, så er det samme som spots. Altså de der – som regel runde – lamper der bliver sat ind i loftet, gulvet, væggen, eller hvor man nu vil have dem. Resultatet er blevet super fedt, og jeg er virkelig glad for, at jeg skiftede lamperne ud til fordel for downlights. De giver altså en hyggelig og speciel stemning om aftenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *